Sådan kommer du i gang med at blogge

Blogging har gennem de seneste år vundet større og større indpas på det danske mediemarked. Der er et hav af blogs at vælge i mellem – lige fra finans til mode. Måske går du selv rundt med et ønske om at starte din egen blog, hvor du kan dele dine tanker og det, der inspirerer dig, med andre. Uanset om du blot ønsker at blogge på hobbyplan, eller om du har et mål om at gøre en forretning ud af din blog, er der flere aspekter, du skal tage højde for, inden du lader din blog gå i luften. Hvad skal indholdet være? Hvad skal bloggen hedde? Hvad med webhosting? I denne artikel kan du få tips til, hvordan du kommer i gang med at blogge.

Hvad skal din blog indeholde?

Først og fremmest skal du selvfølgelig have en klar plan for, hvad din blog skal omhandle og dermed finde din niche. Har du en forkærlighed for kreative aktiviteter, og vil du gerne give dine tips og idéer videre til andre? Er du en haj i køkkenet, og skal dine opskrifteksperimenter være tilgængelige for dine læsere? Interesserer du dig for politik, og vil du invitere andre til at debattere på din blog? Eller er det noget helt fjerde, der skal formidles via din blog? Det er væsentligt for din blogs succes, at du har en forståelse og plan for, hvordan bloggen skal varetages.

Derudover er det også vigtigt, at du gør op med dig selv, om du har forhåbninger og forventninger til, at din blog skal kunne give dig en supplerende indkomst, eller om din blog udelukkende skal være en hobby. Her er det også helt centralt, at du tænker på ’content’ – det vil sige indholdssiden. Content er nemlig alfa og omega, når der skal genereres trafik til dig blog. Uden indhold, der fanger dine læseres interesse, er det umuligt at få læsere ind på din blog. Med andre ord er trafikken det, der gør, at bloggen kan holdes i live.

Hvad skal bloggen hedde?

Når du har besluttet dig for, hvilken niche din blog skal tilhøre, og hvilken type indhold du elsker at skrive og gerne vil formidle videre til andre, skal du vælge et navn til bloggen. Skal bloggen være personlig og have dig og dine personlige fortællinger som omdrejningspunkt? Så kan det være oplagt blot at vælge dit navn til bloggens navn. Det signalerer uden tvivl, at bloggen er forbundet med dig og din personlighed. Hvis du påtænker, at din blog skal være en indtægtskilde, bør du have med i overvejelserne, at din blog skal kunne positionere sig inden for en bestemt branche.

Her er det en klar fordel, hvis du vælger et blog- og domænenavn, der skiller sig ud, men samtidigt tydeligt indikerer, hvad din blog omhandler. Samtidig er det en god idé at vælge et mundret navn, der er nemt for dine læsere at huske.

Webhosting eller eget webhotel?

Når du starter din blog, kan du vælge en løsning med webhosting. Med webhosting lejer du plads på en udbyders server, hvilket medfører, at din blog bliver synlige over for potentielle læsere. Uden webhosting er din blog altså ’usynlig’. Vælger du webhosting kommer din blog til at ligge side om side med andre hjemmesider, da det firma, du lejer en plads hos, er ’host’. Webhosting er en god løsning, hvis du ikke har erfaring med at administrere og opbygge en hjemmeside.

Der findes mange webhosting-løsninger på markedet, og priserne varierer meget. Du kan sagtens finde en billig løsning, men det er ikke sikkert, du får et særligt højt serviceniveau. Find her et firma, hvor du før webhosting i høj kvalitet. Når du vælger webhosting får du megen plads til din blog og bedre sikkerhed sammenlignet med, hvis du vælger en løsning med eget webhotel. Omvendt kan dit eget webhotel være en fordel at vælge, hvis du har erfaring med at skabe hjemmesider og gerne vil have en større frihed med hensyn til opbygning af din blog.

 

Start din egen webshop (Tips for 100% nybegyndere)

Når du skal åbne en webshop, er det vigtigst at have styr på de tekniske aspekter, før du kaster dig ud i tingene. Åbner du din webshop for tidligt, kan du risikere, at kunderne ikke har lyst til at vende tilbage igen.

Sørg derfor altid for at have helt styr på dine systemer og udbydere, før du åbner.

I dette indlæg kommer vi med lidt tips, som kan være gode for den totale nybegynder, som ikke har styr på alle de tekniske aspekter og begreber indenfor hosting og webshop.

CMS – hvad er det?

Det kan lyde lidt som et fremmedord, men det er en af nøglerne til en succesfuld webshop.

Enhver hjemmeside skal styres fra et CMS, som i virkeligheden er virksomhedens egen brug af hjemmesiden. Det er her, du selv lægger tingene op, laver ændringer i dit materiale og deler nyheder og lignende.

Der findes forskellige typer af CMS’ere, og du skal vælge det, som passer til din webshops størrelse og type. Mindre webshops passer fint til et simpelt CMS, hvor det er hurtigt og nemt at lave ændringer og redigere.

Har man en lidt tungere webshop, kan det være nødvendigt at vælge et mere kompleks CMS. En danskudviklet løsning med et meget brugervenligt CMS finder du hos Dandomain, her finder du alt du skal bruge for at starte din egen webshop.

Webhotel

Når du vælger dit webhotel, er det hvilken udbyder, du vil have til din hjemmeside. Her er der igen nogle ting, du skal være opmærksom på.

Først og fremmest skal du sikre dig, at din udbyder giver mulighed for udvikling af din webshop. Måske tilbyder du kun en håndfuld produkter på nuværende tidspunkt, men hvis du har planer om udvidelser, skal du sikre sig, at du nemt og billigt kan tilføje sektioner og produkter i din webshop.

Der er forskel på webhoteller, også hvad angår supporten. Du skal være opmærksom på, at hvis du regner med at få brug for hjælp, særligt i starten, bør du vælge et hotel, som har en hurtig og effektiv support.

Det kan koste dig både tid og penge, hvis du skal sidde og vente længe på hjælp, hvis din webshop går ned eller har afgørende mangler.

Undersøg også, om webhotellet kan holde sig kørende, eller om den har tendens til nedbrug. Går din side ned jævnligt, vil det være et stort problem – både for dig og kunderne.

Domæne-navn

Din webshop skal selvfølgelig have et domæne. Det betyder det navn, som man kan skrive, hvis man vil besøge din side. Et domæne er unikt, og jo mere præcist og konkret det er, jo bedre. Har du kun en type produkter i shoppen, bør du overveje at medtage produktnavnet eller produktkategori-navnet i url’en. Et eksempel er markiseeksperten.dk, hvor man hurtigt er med på hvad shoppen sælger.

Du kan både vælge et domænenavn som slutter på .dk eller .com til en dansk shop.

Her kan du se et godt tool til at hjælpe med at finde det bedste navn:

Her findes en tekstbaseret guide til samme tool.

Har du en dansk webshop, og regner du primært med at have danske kunder, vil det være oplagt med et .dk domæne, fordi det også forbedrer dine muligheder, når folk søger efter dine produkter.

Test det igennem

Du bør altid gennemteste din webshop, før du ”sender den ud i verden”. Det kan virke fristende at prøve sig lidt frem, men det er netop på internettet, at det kan gå grueligt galt, hvis man ”går i trykken” for tidligt. Sørg altid for at have din webshop testet, så du ved, den virker, som du ønsker det.

Du kan langt oftest bruge dit CMS til at klargøre webshoppen, hvor du blot publicerer tingene på en demo-udgave, enten på en app eller din hjemmeside.